23948sdkhjf

EU giver asiatiske elektronikkæmper milliardbøde for fusk

EU har uddelt en bøde på over en milliard kroner til tre elektronikfirmaer for at have aftalt batteripriser.
De asiatiske elektronikgiganter Sony, Panasonic og Sanyo har fået en stor bøde af EU for at have aftalt priser på de genopladelige batterier, der er i elektronisk udstyr som mobiltelefoner og bærbare computere.

Det skriver Reuters og Financial Times.

- Millioner af europæere bruger bærbare computere, mobiltelefoner og værktøj, der kører på lithiumion-batterier.

- Dagens beslutning straffer producenter, hvis prisaftaler har påvirket priserne på en lang række varer solgt til europæiske forbrugere, skriver konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen er der aftalt priser på genopladelige batterier i perioden 2004 til 2007. Samtidig har selskaberne delt intern viden og interne beregninger.

Samlet er der givet en bøde på 166 millioner euro svarende til 1,2 milliarder kroner.

Sanyo har fået en bøde på 97 millioner euro, Panasonic på 38 millioner euro og Sony på 29 millioner euro.

Samsung, der også har været med i kartellet, er sluppet for en bøde, fordi selskabet har afsløret kartellet over for EU. Samsung stod ellers til en bøde på 58 millioner euro.

- Bøderne sender et er vigtigt signal til selskaber: Hvis europæiske forbrugere lider på grund af kartelvirksomhed, så går EU ind i sagen, også selv om de ulovlige aftaler er lavet uden for EU, skriver Margrethe Vestager i meddelelsen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097